Har du lyst til at udstille dine værker i Bernhards café?
Kontakt Peter Schoubye, tlf. 2213 0625
Sussi Hertzog udstiller i august og september
Sussi Hertzog

Jeg begyndte at male og tegne 1994, ganske spontant, da jeg stod i en mega krise i mit liv. Jeg har altid været meget kreativ og produktiv fra helt lille, hvor hele familien fik op til flere julegaver. I 1997 besluttede jeg at sige mit job op som socialrådgiver og begyndte på kunsthøjskolen AOF i Holbæk, hvor jeg blev undervist af Rüdiger Mövens. Her åbnede der sig en helt ny, fantastisk og vidunderlig verden. En kæmpe legeplads med undervisning i farvelære, plastisering, croquis, forskellige maleteknikker, tegning og meget andet… et slaraffenland.
At male er for mig en proces, hvor jeg skal gøre plads til det kreative inden i mig. Nogle gange er det nemt, farver, form og skygger falder bare på plads på lærredet uden den store anstrengelse. Andre gange er det lige så hårdt som en fødsel... en stor smerte, men i begge tilfælde ved jeg aldrig, hvad jeg bringer ind til verden.
Jeg har for en periode på 7 år boet i Sydafrika, hvor jeg helt har helliget mig maleriet. I den periode fandt jeg mit udtryk som kunstner (som selvfølgelig stadig er i udvikling og aldrig stopper), men her fandt jeg en dybereliggende forståelse for processen af at give slip på al styring og sætte kreativiteten fri og derved også mit udtryk som kunstner.
Jeg tager gerne imod bestillinger.
Du skal være velkommen til at komme forbi Vordingborg, hvor jeg bor, og se mine billeder.
Du kan også finde nogle af mine værker på min hjemmeside www.artbyhertzog.com
Jeg træffes på tlf: 25 33 36 86




