STØT BIO BERNHARDS FREMTID - INDSAMLINGEN ER I GANG.
For at sikre, at vi også i fremtiden kan byde på store filmoplevelser og fællesskab i mørket, har vi brug for at udskifte vores tekniske udstyr. Det nye udstyr bliver moderne, stabilt, energivenligt og fremtidssikret - bl.a. en ny laserfremviser, lærred, server og nye højtalere, alt sammen for at sikre jer den bedst mulige oplevelse
Det er faktisk altafgørende for Bio Bernhards fortsatte overlevelse. Udstyret er fundamentet for stort set alt, hvad vi laver:
de mindst 200 regulære filmforestillinger om året, seniorbio, læs bogen - se filmen, gratis liveforedrag fra Aarhus, film & fællesspisning, skolen i biografen, koncerter - og meget meget mere.
Udskiftningen af udstyret koster ca. 600.000 kr.
Hvis du vil støtte, kan du sende et beløb via mobilepay til 714031.
Hvis du gerne vil støtte økonomisk, men ikke har mulighed for at bruge mobilepay, så kig ned til os i vores åbningstid, så finder vi ud af det på anden vis
Alle bidrag gøre en forskel - store som små. Indsamlingen løber, indtil målet er nået, og det nye udstyr er installeret.
Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på alle fonde og lignende der er relevante at søge midler fra.
TAK for din støtte - sammen sikrer vi Bio Bernhards fremtid.